Ingredienser til
- 125 g Saint Agur
- 600 g Babyspinat
- 1 spsk Solsikkekerneolie
- 100 ml Granatæblesaft
- 1 nip Salt
- 1 nip Peber (malet)
- 0,5 tsk Ras el Hanout
- 1 Granatæble
- 4 Kyllingebrystfileter (à ca. 150 g)
Ernæringsmæssige værdier
Pr. person | |
---|---|
Energi | 1.486 kJ / 358 kcal |
Fedt | 15 g |
Kulhydrat | 9,5 g |
Protein | 45 g |
Tilberedning
Kyllingebrystfileterne skylles, duppes tørre og krydres med salt og peber. Varmes på en pande med en spsk. solsikkeolie. Fileterne steges gyldenbrune på begge sider, tages op og holdes varme.
Som tilbehør til kyllingen skylles spinaten, den slynges og sauteres let i en pande med en spsk. solsikkeolie til den er faldet lidt sammen. Tilsæt granatæblekernesaften og smag til med salt, peber og Ras el Hanout.
Saint Agur skæres i grove tern og halvdelen tilsættes spinaten og smeltes. Spinatblandingen anrettes på en tallerken. Granatæblet halveres og kernerne tages forsigtigt ud. En del kerner drysses ud over spinaten. Kyllingen skæres i skiver og anrettes på spinaten, hvorefter resten af Saint Agur-osten fordeles over kyllingeskiverne og spinaten.
Til sidst drysses kyllingen med saltflager eller lidt Fleur de Sel. Info: Ras el Hanout er en krydderiblanding der stammer fra Marokko. Den kan bestå af op til 25 forskellige krydderier og egner sig godt til brug i bl.a. couscous og kødretter.